Fredagsklummen – Min nat med flade Betty

Af Ejvind Olesen



JEG DREJEDE lokal 2 fra mit værelse på Hotel Melia Comfort i Madrid en efterårsdag for seks år siden .

“Godaften jeg vil gerne bestille Betty for i nat.”



“Det er et ærbart hotel hr. Vi har ingen aftaler med escort-bureauer. Man kan ikke bestille piger her, så vær rar at søge andre steder.”



“Undskyld mig, men jeg har altså ikke bedt om en pige. Det er jeres eget pudegram, det drejer sig om. Og Betty er altså lille og flad ifølge den brochure I selv har delt ud på værelserne, og hvor I opfordrer til “at kalde en pude”.



Betjeningen i den anden ende af røret var ikke stiv i det engelske, og jeg absolut ikke i det spanske, men hun blev nu fulgt af en person med mere check på tingene. Hun slog straks over i bedste servicestil. Nu da vi i hvert fald begge vidste, hvad vi talte om.



“Undskyld misforståelsen. Vi skal straks sende Betty til Deres værelse, men hun er kun størrelse 45, er De sikker på, at De ikke vil have standardstørrelse 80?”

“Nåh, så pyt da. Send bare Anna med.”

“Hun ligger allerede i Deres seng. Sir.”

“Så lad mig prøve Pluma – med grå andefjer.”



DER VAR otte forskellige puder at vælge imellem, hvoraf den mest almindelige hed Anna. De syv i størrelse 80 mens lille, flade Betty kun var størrelse 45. “Ring på vort lokalnummer, bestil, og stuepigen bringer den ønskede pude.”



Man kan ringe døgnet rundt. Hvis man bliver træt af Betty hen under midnat, kan man bede om at få hende udskiftet med alt fra grå andefjer til gåsefjer eller en multietnisk sag, der virker som reservedele fra et trampolinudstyr.



For at hjælpe gæsterne er hver enkelt pude vist i grafik i brochurer med opskrift på indhold. De langstrakte puder, brede puder, cylinderformede puder ,og en et hundred procent bomuldspude, formet efter nakken. Det er fiber, polyester, filt og fjerkræ.



Den gang spurgte jeg portieren om, hvor mange, der rent faktisk ringede og bestilte en pude. Han forstod ikke helt min interesse, troede nærmest, at jeg var handelsrejsende i gåsefjer. Men der må jo være en grund til, at systemet eksisterede – og måske forsat gør det.



En skønne dag opdager man på hoteller uden for Danmarks grænser, at dynerne er opfundet. Den tid er da forbi, da man skal føle sig i spændetrøje i en hotelseng, låst fast mellem lagner og tæpper i en næsten ubrydelige pose.



Tænk, hvis man så kan ringe på lokalnummer 2 og sige, at man ønsker en nat med Dyne Larsen – uden at risikere at blive misforstået!

Skrevet af