Fredagsklummen: Arbejdet bærer lønnen i sig selv

Af Ejvind Olesen



NOGLE LO og andre græd, da de hørte om, at ansatte i British Airways meget gerne måtte begynde at arbejde gratis for deres firma i en kortere eller længere periode for at klare den øjeblikkelige nedtur.



Alligevel var 800 straks parat. Det var nu ikke synderligt mange, men det havde dog en signalværdi. Og mange andre tilbød en anden form for lønnedgang. Fordi de er ansatte i luftfartsselskabet, der i dag har Europas største pessimist i branchen som chef, nemlig BA præsident Willie Walsh.



“Jeg har det med at sige ting direkte, og vi er ude i et spørgsmål om overlevelse, ” sagde han forleden.



Vel er de ej! British Airways vil til enhver tid overleve. Men måske ikke med et personale, som allerede i dag tjener mellem 80.000 og 100.000 kr. mere om året end ligestillede kolleger i andre europæiske selskaber.



Det er med andre ord et spørgsmål om at skære en del af flæsk og fryns af – og se at komme videre. Og eventuelt fuldstændig at overflødiggøre et selskab som Ryanair. Det kan BA sagtens, hvis man vil og tør. For naturligvis er de for mange om et svindende marked, hvor folk vitterligt rejser mindre. Ikke alle kan overleve. Kun de dygtigste.



DER GÆLDER også hjemme i vores egen lille andegård. I Danmark. I Skandinavien. Netop i denne uge kæmper ledelsen i SAS sammen eller mod personalet for at nå i mål med en yderligere besparelse, som i Danmark er ca. 200 mio. kr. resten af året.

For første gang i umindelige tider er vi ikke i en sådan situation for længe siden løbet ind i en strejke. Det tyder på, at parterne er enige om at ville nå et forlig.



Nordmændene vil godt arbejde uden løn i perioder. Danskere vil godt arbejde for nedsat løn i en periode. Det samme vil svenskerne. “Det er som at tisse i bukserne, ” siger en professor. Varmen holder ikke.



Der er nok ingen tvivl om, at et forlig også her kommer til at koste flæsk og fryns. Forskellen mellem markedslønnen og SAS lønnen er nok mindst 100.000 kr., og måske bliver det også nødvendigt at se på andre luksusvaner, så som hotelkvalitet for flyvende personale. Der er stadig langt fra YMCA i New York og til SAS-personalets hotel.



Er det en livstruende situation? Nej, selvfølgelig er det ikke det. 63 års luftfart taber man ikke på den igangværende krise. Nu drejer det sig om at vinde fodfæste – og så komme fremad og holde op med at løbe baglæns. Man kan ikke blive ved med at skære en hæl og en tå. Til sidst er der ikke mere tilbage. Må vi ikke godt be´ om lidt optimisme!



Noget helt andet er om det er en god ide at arbejde gratis. Hvad mener du? Stem i quick poll.

Skrevet af