Fredagskommentar af Ejvind Olesen

Til de mange, som allerede har læst min aktuelle kommentar i seneste udgave af Take Off Weekly med samme overskrift, kan jeg beroligende oplyse, at jeg ikke har tænkt mig, at dette skulle være en gentagelse.



Det er heller ikke en fortsat roman, hvor svigermor skal spille hovedrollen og fra at flyve til Shanghai med SAS ender med at tage til London med Ryanair og få ondt i ryggen, fordi hun ikke kan slå sædet tilbage. Ej heller skal hun spille golf i Sverige eller have glaskunst fra Bornholm på sin svigersøns bonuspoint. For slet ikke at tale om hun i julegave skal have et TV-apparat med storskærm, købt for bonuspoint hos Lufthansa.



Svigermor er blot blevet et symbol på de nye tider med billetter for Eurobonus, som nu omfatter en langt bredere kreds af familien end hidtil, og dybest set måske også er med til at stille spørgsmål ved, hvor meget firmaets rejser indirekte kan være med til at finansiere.



På den baggrund har det været naturligt at spørge fagfolk i firmarejser om de mener, at tiden er ved at rinde ud for flyselskabernes bonus-systemer, tidligere betegnet som den bedste loyalitetspræmie, man kan tænke sig. ”Verdens bedste salgsbudskab” sagde Jan Carlzon, da han introducerede konceptet i SAS.



Jeg har tidligere interviewet formanden for erhvervsrejsebureauerne i Danmark, Axel Chr. Rasmussen, dansk chef i Weco DSB Travel, om den problematik, og dengang mente han, at bonuspoints slet ikke spillede den rolle for kunderne, som man tillagde dem.

Modsat var chefen for TQ3, Thomas Lundberg og chefen for BTI Nordic, Per Markussen, af en helt anden mening. De mente, at der fortsat var mange, som valgte flyselskab efter deres points, primært selvfølgelig Eurobonus hos SAS.



I går var situationen en lidt anden under indtryk af de sidste måneders udvikling med lavprisselskaber. Når vi nu giver læserne af Take Off Weekly, i en quick poll, mulighed for at stemme om de er enige eller ej, er jeg derfor nødt til at sige, at jeg fortsat mener adgang til points spiller en afgørende rolle for firmakunders valg af flyselskab.



Til det siger Axel Chr. Rasmussen nu: ”Jeg vil ikke noteres for at sige, at det ikke spiller en rolle, men den er ikke nær så stor som tidligere, og den bliver mindre dag for dag. De billige flybilletter med lavprisselskaber og højere moral og skrappere indkøbere i de store firmaer mindsker bonusprogrammers betydning. Det er ikke nær så attraktivt, som det har været.”





Thomas Lundberg er ikke bleg for at indrømme, at der er sket en ændring. ”Jeg er ikke så fast i kødet, som jeg har været. De mange billige flybilletter, den voldsomme fokusering på prisen, firmaernes omkostningsbevidsthed er klare signaler. I hvert fald må selskaberne tænke anderledes og ændre konceptet, hvilket jeg jo også ser at de har. Forleden så jeg om bord i et Lufthansa-fly i kataloget, at jeg kan købe TV-apparater på fladskærm for bonuspoint. Det er da nytænkning, hvis det ellers er vejen man skal gå.”



Fra BTI Nordic siger Per Markussen: ” Nu spiller bonusprogrammer ikke den afgørende rolle, de har gjort. Firmaerne ser utroligt meget på pris og de ansvarlige indkøbere meget på tiden. Den med at sidde og vente på et SAS-fly i Milano i flere timer for at tjene points er forbi.”



Hvorfor er det så jeg tror, jeg ved bedre end højt placerede eksperter i den danske rejsebranche? Fordi jeg har talt med ret så mange business passagerer det sidste par år ude på flyene. Blot de ikke udtaler sig til avisen, indrømmer de gerne både den ene og den anden omvej for at tjene points.



Man skal heller ikke stå længe i en business-kø ved en SAS-pult for at se med hvilken ildhu passagererne går op i om deres points er noteret. Og når jeg har haft store grupper med på lange rejser, går den meste tid inden afgangen med at checke, at alle har fået deres points ind på regnskabet. Først da kan ferien rigtig begynde.



Hvad mener du?

Skrevet af