Kommentaren

En række turistorganisationer landet over venter spændt på at blive blandt de fem-seks områder, som skal blive udvalgt som pilotprojekter for helårsturisme. De udvalgte regioner offentliggøres i morgen og med følger fra VisitDenmark dvs. Økonomi- og Erhvervsministeriet – ja kære læser, hold dig nu fast – en million kroner. Ikke sandt? Et gigantisk beløb som næsten må gøre de udvalgte svimle.



I medierne landet over har projektet da også trukket overskrifter, men reelt er der jo tale om ubetydelige småpenge.



Naturligvis kan turisterhvervet finde anvendelse for en håndfuld millioner til markedsføring og produktudvikling, men hvis formålet er for alvor at tiltrække helårsturister forslår nogle rundkastede millioner ikke meget.



F.eks. sydfynske kommuner, seværdigheder, detailhandel, overnatningssteder og restauranter drømmer om røde lygter ved landsdelens mange lækre spisesteder og hyggelige hoteller. Men det bliver næppe en bevilling af den nævnte størrelse, som kan skabe øget turisme i ydersæsonerne.



For fem-seks mio. kroner kan du ikke købe et rækkehus på Frederiksberg, og når beløbet spredes ud på fem-seks regionale områder, svarer det efter dansk erhvervslivs tommelfingerregel til én heltidsansat.



En mio. kroner svarer til sponsorat fra en mellemstor dansk virksomhed til en jævn dansk fodboldklub eller vel en tredjedel af lønnen til en bedre spiller i superligaen.



Mildt sagt: ingen herregård.



Nu er VisitDenmark ikke herre over, hvor mange penge organisationen råder over. Det afgøres på Christiansborg. Og derfor er der ikke grund til at kritisere ledelse og medarbejdere, der kæmper for at strække de mange beløb til de mange opgaver, der påhviler den regeringsstyrede paraply-organisation.



Men tallenes størrelse afslører jo en mangel på reel ambition om at løse dansk turismes gordiske knude: hvordan får vi sikret kongresser, udenlandske storbygæster, naturelskere, kunstinteresserede, messefolket og alle power-shopperne til at opsøge de danske destinationer?



Hvordan skal Danmark som turistland i november, februar eller i den søde juletid lokke både egne borgere og udenlandske gæster til København, Sydfyn, Bornholm, Århus eller Vestjylland i konkurrence med Berlin, Gran Canaria eller Rom? Eller få tyskerne til at springe skiferien over og i stedet nyde Vesterhavet eller det smukke Sønderjylland.



Det har der været sagt meget smukt og velment om i tidens løb.



Hvis helårsturisme skal være turistbranchens satsning, fordi det er ubefrugtet jord, kræver det ganske enkelt helt andre økonomiske ressourcer. Så skal både politikerne og erhvervet selv satse massivt.



Og så skal man sikre samspil i lokalområdet, så gæsterne ikke rusker i restauranternes lukkede døre eller må gå med uforrettet sag fra alt fra Tivoli til museer, der holder vinterlukket. Så skal rejsemålet også være åbent. Og der skal satses på aktiviteter for alle aldersgrupper. I al slags vejr skal være tilbud både inde og ude – og som er attraktive nok til at vælge andre rejsemåls skiløjper, sol, strand eller udendørs servering fra.



Endelig vil et vellykket projekt helårsturisme af erhvervets aktive udøvere kræve engleagtig tålmodighed.



Helårsturismen her til lands starter fra et næsten nulpunkt. Den status ændres ikke fra den ene dag til den anden.

Skrevet af