STANDBY.DK Nyt om rejser
Ejvind Olesen.
WEEKENDKLUMME: Ligesom Skotland har sin fornemste sommer agurk med søslangen i Loch Ness (hvor mange har set den i år?), så har Danmark sin i diverse forslag om en turistminister. Realiseringen af den plan er lige så usandsynlig som at se det berømte uhyre i den skotske ferskvandssø.
Af Ejvind Olesen
De har det med at dukke op hver sommer. Uhyret i Loch Ness søen i Skotland og forslaget om, at Danmark skal have en turistminister. Jeg ved ikke, hvor få der har set uhyret i år. Jeg ved til gengæld, at nogen påstår, den er død. Det benægter formanden for Loch Ness fan klub. Om ikke for andet så på grund af, at skotterne ville miste en sand turistattraktion.
Dansk Folkeparti har som sædvanligt brugt sommeren til en genfremsætte forslaget om en turistminister. Det glemte partiet imidlertid, da man havde visse magtmidler over for den daværende regering.
I år er også Venstre kommet med på vognen. Tag ikke fejl af det. Hvis partiet igen om et par år skulle få regeringsmagten, kunne man ikke drømme om at spilde tid på at stifte et turistministerium.
Senest er så Campingrådets formand Preben T. Christensen kommet med på vognen. Og i går her på sitet, direktør Henrik Busch, i et velargumenteret debatindlæg.
Peter Christensen skriver bl.a.: ”En turistminister kunne sætte sig dybt ind i forståelse for turisterhvervet, og for alvor sætte fokus på dansk turismes største problemer, skatter, energiafgifter og moms.”
Det kunne en departementschef eller kontorchef, som den sidste snes år har styret og bevilget midler til Danmarks Turistråd, nu Visit Denmark, for den sags skyld også. Der mangler blot den fornødne vilje. De små godbidder, Folketingets partier drysser ud til turismen, forslår som en skrædder et vist sted.
Sådan var det under den borgerlige regering, og sådan er det under den nuværende regering. Dybest set tror jeg den eneste i moderne tid, der ville og kunne have skabt ændringer i hele den måde dansk turisme og staten arbejder sammen på, var daværende minister Ole Sohn. Men desværre for dansk erhvervsliv generelt har han ikke mere posten som Industriminister og dermed også som turismens minister.
Det er rigtigt at nævne et navn som Arne Melchior, som i sin utrættelig kamp for konkurrencemæssige vilkår for turisterhvervet, oven i køber lykkedes at blive turistminister af navn, men ikke fik et rigtigt ministerium. Han fik nærmest jobbet som en slags tak fra Mimi Jakobsen, som senere ikke var bange for at hælde ham helt ud af partiet. Nogen virkelig magt – som han havde fortjent – fik han aldrig på den ministerpost. Men hans indsat for turismen både før og efter var imponerende. Hans iderigdom og energi var imponerende.
Det er bare så indlysende rigtigt, at Danmark er alt for dyrt et land for turisterne – og såmænd også for danskerne selv. Det er en af grundene til, at vi styrter af sted til udlandet ved hver en ferie – solskin og sne ufortalt.
Tænk engang på en restaurant, som på prisen skal lægge 25 procent i moms og 15 procent i betjening og ofte en leje- eller forpagtningsafgift oveni, før der er noget til indkøb og drift. Det skal jo blive dyrt.
En turistminister gør det ikke alene – om overhovedet. Der skal politisk vilje til at lempe nogle afgifter – energi for eksempel – og så en sammensmeltning af diverse turistorganisationer til èn stor magtfuld gruppe, hvor staten og det private arbejder sammen. Gerne i en pulje, hvor parterne putter noget større beløb ind fra begge sider, end vi kender i dag.
Ønsketænkning ja. Flere turister nej.
God weekend
