Kommentaren

Finnair strejker og SAS-forhandlinger er brudt sammen.



Nødvendigt at selskaber og personale indstiller sig på konkurrencens vilkår



Der er håndværk og medarbejdergrupper, det er gået ilde, fordi de ikke i løn og ansættelsesvilkår var indstillet på at vide den nødvendige flexibilitet. For dem betød forhandlinger automatisk forbedringer. Ændrede vilkår betød mere i lønningsposen, kortere arbejdstid og flere goder i form af f.eks. efteruddannelse.



Nu vil de fleste arbejdsgivere gerne unde deres ansatte de bedst tænkelige vilkår. Føler en medarbejder sig værdsat, lægger han mere sjæl i i sin indsats.



Så alene af den grund sikrer fornuftige og fremadskuende arbejdsgivere trivsel på arbejdspladsen. Det er en investering, der betaler sig.



Med flybranchen er det anderledes. Kompetente medarbejdere har gennem årene kunnet vælge og vrage. Det har efterladt nogle medarbejdergrupper med millionlønninger og f.eks. kabinepersonalet hos Finnair med 26 timers arbejdsuge! Ikke for alle er det sådan, men helt generelt er der stærkt vigende sammenhæng mellem indtjening og lønniveau.



Det tvinger selskaberne til at gennemføre besparelser i forbindelse med opkøb af andre selskaber og aftaleforhandlinger med medarbejderne.



Og forklaringen er den enkle, at priserne på flyrejser er faldet markant og ventes at blive på det lave niveau samtidig med at omkostningerne til f.eks. brændstof er jævnt stigende. Ganske vist med nogle hop op og ned indimellem. Men set over tid er også flybenzin blevet dyrere.



Samtidig drøner konkurrencen derudaf. Tilsammen er det nødvendigt for de flyselskaber, der vil eksistere som selvstændige om ti år, at reducere omkostningerne.



Denne sammenhæng mellem vigende indtjening og øgede omkostninger er ikke gået op for de ansattes tillidsfolk hos Finnair og SAS.



Det er åbenlyst heller ikke gået op for dem, at selskaber – der gang på gang må hensætte deres kunder i frygt for, at ferien eller forretningsrejsen aflyses – risikerer at blive valgt fra.



Når tillidsfolkene sætter tommelskruerne på deres modparter fra arbejdsgiverne skal de tænke på, at de også – det står endda i loven – har et ansvar for at varetage selskabets interesser.



Det er ikke nok at stille krav, der ikke kan indfries, hvis i dette tilfælde SAS og Finnair skal kunne klare sig i konkurrencen. Der skal også tænkes langsigtet.



De sidder også med deres selskabs liv i hænderne.

Skrevet af