Forfatterarkiv: Ejvind Olesen

Er rejseredaktør og flyvejournalist samt rejsemediernes grand old man. Gennem 30 år var Ejvind rejseredaktør ved Berlingske Tidende, og han har i en længere periode været formand for begge de journalistiske foreninger, som beskæftiger sig med rejser og luftfart, henholdsvis Danske Rejsejournalister og Danske Flyvejournalister. Har en passion for ishockey og har i 15 år været formand for Dansk Ishockey Union og sidenhen æresmedlem.

Venedig i krig med krydstogtskibene

”Hvis det lykkes for en protestgruppe fra byen at få gennemført et forbud mod, at selv de mellemstore krydstogtskibe må gå ind i kanalerne, dropper vi anløb”, lyder det fra rederierne. Costa Concordias forlis bruges som skræmmeeksempel. Costa Concordias forlis var først og fremmest en italiensk fadæse fra kaptajnen, om end ansvaret endnu ikke er fuldgyldigt placeret. Det var også et italiensk skib fra et italiensk rederi. Og det skete i Italien. Det er måske baggrund for en voldsom lokal strid i Venedig om skibe på over 40.000 bruttotons – det er langt de fleste – skal have lov til at gå op i kanalerne og få den smukke oplevelse, eller de skal blive uden for byen og passagererne have 20-30 kilometers transport til Markuspladsen. ”Vi vil ikke være ofre for en ubegrundet frygt efter Costa Concordia, og jeg håber forretningslivet i Venedig vil bakke os op,” siger direktøren for Venedig Terminalen. Modsat sagde adm. direktør for Costa Cruise Line, Michael Thamm: ”Venedig mister os. Vi vælger andre anløbshavne, hvis vi får et forbud. Venedig er utroligt spændende, men det er der også i andre havnebyer i Italien, der er. Det unikke er blandt andet sejladsen op i kanalerne til den gamle bydel.” Bag protesterne er også et miljøproblem og frygten for forurening. Det kan imidlertid blive løst ved, at skibene forpligter til at bruge en særlig form for raffineret olie, hvis de vil anløbe Venedig - og det skal de være villige til.

Læs Mere »

Pæn stigning i hotelovernatninger i oktober

For første gang over en mio. overnatninger i efterårsmåneden, og bedst gik det i København og Sønderjylland med fremgang på 4,6 procent, ifølge Danmarks Statistik. Her mangler blot det meget væsentlige, nemlig hvordan det gik med gennemsnitspriserne.

Læs Mere »

Ikke flere Celebrity-skibe foreløbigt

”Vi tager en pause og koncentrerer os vore mange nybygninger,” siger rederiets chef. Et brand for en lidt højere klasse end Royal Caribbeans flåde af store skibe, som efterhånden også sælger godt i Danmark.

Læs Mere »

Norwegian vil fastansætte sine piloter

Fra årsskiftet er det sket med kontraktansættelse i piloternes eget firma efter ”self-employed” systemet. Det norske flyselskab har givet alle rekrutteringsselskaber meddelelse om, at ordningen afvikles fra årsskiftet.

Læs Mere »

Showboat tilbage på Mississippi med succes

Efter tre års stop er der igen krydstogt på Mississippi, som i musicalen og filmen fra 1951 med Ava Gardner og Howard Keel om bord på hjuldamperen. Mange afgange med American Queen fra bl.a. Memphis og New Orleans er allerede udsolgt.

Læs Mere »

Safaribureau politianmeldt

Rejsegarantifonden har indgivet sin fjerde politianmeldelse i år, og denne gang mod bureau fra Frederiksberg med speciale i rejser til Afrika. Bureauet har været i søgelyset i et par måneder og så ud til at ville stoppe, men det er ikke sket.

Læs Mere »

Rekord med online salg hos SAS

Aldrig har der været et så stort salg på en enkelt dag, som da SAS kom tilbage efter dramatiske forhandlinger og lancerede en ny, kort kampagne. New York og Aalborg hittede ved salget i Danmark.

Læs Mere »

25.000 på charterrejse juleaften

En familiejul i en uge for far, mor og to børn under 12 år koster ca. 17.000 kr. på De Kanariske Øer, hvis man køber nu. Det kan lyde af meget, men hvor meget koster det mon egentlig at holde familiejul hjemme?

Læs Mere »