Debat: SAS og ferietøjet, kapitel 2

Af Jakob Hahn, jurist og afdelingschef i Danmarks Rejsebureau Forening





DRF læste på Take Offs hjemmeside om en noget overraskende praksis fra SAS Danmarks side, hvor rejsende, der har været udsat for en bagageforsinkelse, efterfølgende tvinges til at returnere det tøj de har indkøbt til erstatning for den manglende bagage i de tilfælde, hvor bagagen efterfølgende dukker op igen.



SAS’ anvendelse af denne såkaldte ”forsikringspraksis” kommer bag på DRF der, i lighed med forsikringsselskabernes brancheorganisation ”Forsikring og Pension,” hverken er bekendt med at en sådan praksis skulle være i overensstemmelse med forsikringsretlige regler og principper eller for den sags skyld være en almindelig kendt praksis.



SAS’ pligt til at udbetale et givent beløb, er baseret på erstatningsretlige regler herunder bl.a. bestemmelser i Luftfartsloven og Montreal– og Warszawa-konventionerne – ikke på forsikringsreglerne.



I denne sammenhæng vil DRF indskærpe, at SAS ikke udøver forsikringsvirksomhed eller noget der ligestilles hermed.



Derfor kan det undre, at både (SAS Danmarks salgs- og marketingsdirektør, red) Lars Bording og (chef for SAS Danmarks Customer Relations, red) Gitte Gyalokay fejlagtigt henviser til et regelsæt, SAS ikke er omfattet af og dermed heller ikke kan bruge.



Når bagagen er forsinket eller forsvinder, opfylder SAS ikke sin del af aftalen overfor passageren om at bringe passageren og dennes bagage fra A til B indenfor de i transportaftalen fastsatte tidspunkter – og misligholder dermed aftalen.



De erstatninger, der i forbindelse med SAS’ misligholdelse udbetales passageren, er dennes eje og kan ikke lovligt senere kræves tilbagebetalt uanset under hvilket påskud dette gøres under.



At SAS’ nuværende praksis er sat i værk for at forhindre en mulig ”dobbeltdækning” af kunderne er ikke i tråd med Gitte Gyalokays udsagn, der selv påpeger, at SAS betaler erstatning under henvisning til Montreal Konventionen og ikke efter en tegnet forsikring.



Det er efter DRF’s opfattelse beklageligt, at SAS således søger at dække sig ind under henvisning til et regelsæt, der ikke finder anvendelse.



En forsikring er et privatretligt forhold mellem en rejsende og et forsikringsselskab – men denne aftale har ingen indflydelse på, om SAS har et erstatningsansvar.



Reglerne om dobbeltforsikring kan kun påberåbes forsikringsselskaber imellem – fx i den situation, hvor der er tegnet to rejseforsikringer og kunden søger at få dækning fra begge to for samme hændelse.



SAS’ praksis er således efter DRF’s opfattelse fejlagtig i flere henseender.



For det første påberåber man sig et regelsæt, man ikke er omfattet af, og for det andet anvender man det påberåbte regelsæt fejlagtigt ved ikke at være i stand til at skelne mellem erstatningsret og forsikringsret.



DRF vil på denne baggrund sætte stor pris høre Lars Bordings og Gitte Gyalokays redegørelse for lovligheden i denne efter DRF’s opfattelse knap så ”almindelige” praksis.

Skrevet af