Fælles europæisk luftrum har lange udsigter

Europas flyselskaber kunne spare 12 pct. af deres brændstof og dermed millioner ton CO2, hvis EU fik fælles luftrum. Men en række EU-lande spænder ben for den miljømæssige gevinst, fordi de tøver med at indføre et fælles europæisk luftrum, ”The Single European Sky”.
Hos flere flyselskaber, bl.a. SAS, er man efterhånden træt af, at EU nu på sjette år arbejder på at erstatte det fragmenterede europæiske luftrum med et fælles luftrum, der ville gøre det muligt at flyve i fugleflugtslinje frem for at zigzagge sig vej gennem Europa.

”Overordnet vil et fælles luftrum i Europa betyde rigtig meget for at nedbringe CO2-udledningen. Desværre går det frygtelig langsomt med den politiske proces, og vi kan kun slå ekstra meget til lyd for, at der sker noget,” siger miljøchef i SAS Martin Porsgaard.

Som det er nu, skal et fly flyve omveje for at komme fra et lands luftrum til et andet – og desuden flyve uden om store militære øvelseszoner, selv om militæret ikke nødvendigvis bruger luftrummet. Det er med til at øge forbruget af brændstof, gør flyvetiden længere og skaber trængsel i luften.

Statens Luftfartsvæsen forstår flyselskabernes frustration.
”Det er forståeligt, at flyselskaberne er utålmodige, for et fælles luftrum vil betyde øget kapacitet i luftrummet og give brændstofbesparelser. Men jeg vil gerne advare mod urealistiske forventninger til, hvor hurtigt processen kan gå. Det ligger ikke lige om hjørnet,” siger kommunikationschef Thorbjørn Ancker fra Statens Luftfartsvæsen.

Han forklarer den langsommelige proces med, at det er ekstremt kompliceret at få de forskellige nationale tekniske flyvekontrolsystemer til at spille sammen. Derudover nøler flere EU-lande med at opgive de store zoner i luftrummet, som er reserveret til militære øvelser. Frygten for at miste suverænitet og arbejdspladser med til at vække modstand, forklarer Thorbjørn Ancker.

(Berlingske Tidende, d. 15. februar, 2008) 

Skrevet af