Kommentaren/Spidsen

Tidligere på året tog piloterne i SAS nogle fridage og samtidig selskabets image og passagererne som gidsler.



Rejsebranchens højest lønnede medarbejdere fandt anledning til lidt gammeldags klassekamp og strejkede. Det som på fagsproget kaldes en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.



Forleden fik piloterne hevet en aftale i land, hvor SAS-ledelsen accepterede en lønfremgang. Muligvis nødvendigt i forhold til freden i virksomheden, men bestemt ikke sundt for selskabets konkurrenceevne.



”Over there” har flere amerikanske flyselskaber sat deres piloter ned i løn.



Piloterne i SAS har nået at skade deres arbejdsplads ved at nedlægge arbejdet og siden hen ved at presse SAS-ledelsen til en dyr aftale – for dyr kan det hurtigt vise sig, fordi andre personalegrupper nu forståeligt også rør på sig.



Hverken kabinepersonale eller andre ansatte vil ikke passivt se løngabet i forhold til deres luftkaptajner vokse.



Piloternes formand har helt klinisk erkendt, at arbejdsnedlæggelsen var et klokkerent aftalebrud, men har tilføjet, ”at man må se på omstændighederne!”



Måske tænker han på, at den nye SAS-struktur er kommet til at udgøre en risiko for piloternes markante skattefordele ved at have arbejdsplads i et land, ansættelsesforhold i et andet og bopæl i et tredje.



Da SAS nu er splittet op i fire selvstændige selskaber, forsvinder fordelen af den sparede skat for en del af SAS-piloterne.



Men at en mistet skattefidus skulle berettige til at påføre arbejdsgiverne et milliontab og skræmme kunderne til andre selskaber er det lidt vanskeligt for en udenforstående at acceptere.



Piloterne er jo ikke just et pjalteproletariat og kan derfor ikke vente at få tilgivelse for deres andel i en ”social kamp” eller forsvar for velerhvervede rettigheder.

Nu forlanger SAS forståeligt nok erstatning hos de piloter, der konfliktede og ødelagde indtjening og satte SAS-imaget tilbage med skadelige langtidsvirkninger til følge. De 10.000 kroner pr. pilot – som SAS kræver – vil med deres indtægt være et greb i lommen. Og nemt finansieret af de hidtidige skattefordele.



Men se til: de vil ikke betale. Det ville være urimeligt, mener deres formand.



Dertil er kun at sige: vil SAS-piloterne føre arbejdskamp, må de tage det sure med det søde. Selvbevilgede fridage og arbejdsnedlæggelse koster bod og erstatning.



De vilkår kender faglige ledere. Det burde piloternes ledelse også gøre. Derfor stop klynkeriet nu. Læg den konflikt fra foråret bag jer. Betal jeres gæld som enhver anden, der bryder en aftale eller påfører andre tab.



Og hold så op med at føre klassekamp på business class. Med andre ord må piloternes og deres formand nu vise lidt værdighed.

Skrevet af