Der er øget trafik på de europæiske jernbaner, ansporet af blandt andet coronakrisen og fokus på mere miljøvenlige rejser. Her er det stationen i Münchens lufthavn. Pressefoto: Munich Airport.

Coronakrisen kan styrke Europas jernbaner

Luftfarten er hårdt ramt af coronakrisen og kan nu blive yderligere udfordret i takt med mange europæiske lande investerer i øget togdrift. EU har bevilget 12 milliarder kroner til 55 europæiske togprojekter.

De 1,6 milliarder euro, cirka 12 milliarder danske kroner, skal bruges til en række trans-europæiske projekter indenfor jernbanedriften i Europa.

Dette kan blandt andet åbne for flere internationale togruter, herunder nattog mellem de europæiske lande. Stigningen i togdriften skyldes flere faktorer, dels at færre flyver under coronakrisen, dels overordnet for at sætte mere fokus på en mere miljøvenlig rejseform. Beregninger fra togentusiaster siger, at kvælstofudledninger fra nattog er 14 gange lavere end det er tilfældet for fløjne passagerkilometre.

De afsatte EU-milliarder skal bruges til 55 konkrete togprojekter, skriver den engelske hjemmeside TribuneMag. Projekterne omfatter blandt andet Rail Baltica-projektet, der skal forbinde tognettet i de baltiske lande de øvrige europæiske jernbaner.

Blandt det andet i støbeskeen er at Frankrig overvejer at oprette nattoget mellem Paris og Nice; der er allerede kommet et anden nattogrute mellem Bruxelles og Wien ligesom en ny nattogsforbindelse mellem EU-landene Kroatien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn er kommet så godt fra start, at den nu er daglig.

Flyselskab på skinner
Austrian Airlines lukkede sidste måned flyruten mellem Wien og Salzburg, en strækning på cirka 325 kilometer. I stedet tilbydes i samarbejde med de østrigske jernbaner, ÖBB, op til 31 daglige togafgange i begge retninger med en rejsetid på små tre timer.

Togafgangene får flynumre fra Austrian Airlines og afgang hver time fra klokken fem om morgenen til klokken 20.30 om aftenen.

Flere andre inter-europæisk togstrækning er også begyndt at køre igen, fra Berlin, Düsseldorf, Hamborg og München til Østrig, Schweiz og Italien, skriver hjemmesiden.

De svenske jernbaner, SJ, vil firedoble antallet af nattog fra Stockholm via Malmø til København, Hamborg og Berlin. Og fra 2022 planlægger SJ endnu et nattog på samme strækning, men i stedet for Berlin bliver endestationen Bruxelles.

Andre igangværende europæiske togprojekter omfatter, at Spanien, Frankrig og Italien arbejder om en mulig investering på 60 milliarder euro på højhastighedstog mellem de tre lande.

Ligeledes vil Tyskland det kommende tiår investerer 80 milliarder kroner på at udvide og forbedre sit jernbanenet. I de kommende år vil Deutsche Bahn sammen med Lufthansa udvide antallet af byer med direkte togforbindelse til Frankfurt Lufthavn. Det såkaldte Lufthansa Express Rail-produkt vil således blive udvidet fra 14 til 17 byer, idet det fremover bliver muligt at køre i tog til lufthavnen direkte fra Hannover og Leipzig samt fra Basel i Schweiz.

Relaterede artikler:

Lufthansa og Deutsche Bahn i udvidet samarbejde

Ny nattog-forbindelse i Europa

Tysk togselskab vil køre ”grønne tog” i Sverige