Nogle SAS passagerer skal forkæles, andre skal ikke

Fra efteråret bliver hele passagerkonceptet i SAS strammet gevaldigt op. Nu skal folk kunne se, hvad de får, og hvad de betaler for. Samtidig skal der ikke længere være tvivl om, at det er business kunderne selskabet lever af, uanset hvilken slags billet, de måtte købe.



Det minder lidt om gammel vin på nye flasker. Vi har hørt det før. Businessmans Airline. Har I ikke allerede nået det optimale med den nuværende opdeling af passagererne ?



“Overhovedet ikke. Vi kan gøre masser af gode forandringer. I dag ved vore kunder jo knap nok, hvilken billet de rejser på – og hvad de kan forvente. Måske nok, hvad de kræver, men det er jo noget helt andet.



Vi skal blive dygtige til at fortælle, hvad man får for pengene. Vi har gjort pæne fremskrift, men der er langt igen. Groft sagt kan man sige, at de der betaler mest skal have mere, og de, der betaler mindst, skal have mindre,” siger Jørgen Lindegaard.



“Det ender vel med, at turisterne skal sidde helt ude på vingerne ?



“Nej, men de skal virkeligt sidde bagerst i flyet i bogstaveligste forstand. Måske på nogle specielle række. Uden at vi skal skabe en ny klasse i den ende, men det er lige før. Når vi sælger et virkeligt billigt produkt, skal man også føle, man får en transport – og intet andet.



75 procent af jeres trafik er firma-relateret. De skal vel så have det bedre ?



“Ja, absolut. Vi har gennemført en del. Men den med først ind og først ud af flyet skal fungere meget bedre. Bonusordningen skal udbygges. Hurtig incheckning, udenom lange køer. Både i afgangshal og ved security – som det sker i København med Fast Track adgang.



Vi skal også gøre det lettere op mere smidigt at få billet, at ændre planer. Se på bagageregler. På langruterne indfører vi sovepladser med moderne stole. Vi har internetforbindelser, vi har lounger. Vi er bare ikke gode nok til at fortælle om det.



“Hvis man nu er en af de attraktive businesspassagerer, der ikke rejser på dyreste billet. Den er der som bekendt en held el af. Hvad så ?

“De skal i hvert fald føle, at de er mere end almindelige turistpassagerer. De skal placeres bedre i flyet og have andre fordele, som vi må gradbøje. Nu er det op til ledelsen af flyselskabet at udmønte den nye strategi uden, at vi af den grund skal helt tilbage til den gamle klasseopdeling, men det snerper i den retning.”



Forlader du et selskab i vækst ?



“Jeg forlader et selskab, som har det betydeligt bedre end da jeg kom for fem år siden. Jeg mener også, der er grund til optimisme. Vi har flere passagerer, og priserne vi får for billetterne er højere end vi kunne håbe. Yielden er ikke faldet så meget, som man kunne frygte ved overgang til enkeltbilletter. Jeg kan ikke i dag sige noget om halvårsresultatet. Det bliver offentliggjort 8. august af min midlertidige efterfølger Gunnar Reitan. Men størstedelen af vore selskaber er i dag lønsomme.



Også Ground Handling-selskaberne er ved at være på plads. Det er rigtigt at have dem, og vi er ved at få de rigtige priser for den service, vi mener man skal yde. Jeg er glad for, at det ser ud til, vi kan bevare dem.”



Nu står den på overlevering i Stockholm for Lindegaard. Derefter sommerferie. Samtidig skal lejligheden i Gamla Stan stan sættes til salg, og familien rykker hjem til Rungsted.



“Vi har været meget glade for at bo i Stockholm. -Jo, tak, jeg er begyndt at få jobtilbud. Primært fra headhuntere, ” slutter Lindegaard i mere afslappet stil end længe.



-ejv

Skrevet af