STANDBY.DK Nyt om rejser
Der er fortsat masser af oplagte ting at tage fat i for SAS’ topledelse, hvis man spørger aktieanalytiker Steven Brooker, skriver Kasper Kronenberg i business.dk.
Han påpeger, at med både den danske, svenske og norske stat i ejerkredsen er SAS tvunget til at planlægge sine langdistanceruter efter, at kabinepersonalet fra de tre lande får det antal timer ombord på flyene – som svarer til staternes ejerandele.
På årsbasis skal 3/7 af kabinepersonalets arbejdstimer på disse ruter altså bemandes af svensk personale, mens det danske og norske personale deles om de resterende 4/7 af arbejdstimerne.
”Det er en forældet regel . Når vi regner på det, så koster passiv overførsel af kabinepersonale hele SAS cirka 250 mio. sv. kr. om året. Desuden er der tilsvarende omkostninger ved passiv overførsel af teknikere fra de nordiske lande. Så kommer vi op på et beløb, der hedder cirka 400 mio. danske kr”, siger Steven Brooker fra SEB Enskilda.
”SAS betaler personale en timeløn for at sidde passivt i et fly og drikke kaffe. Desuden skal de betale afgifter. Og det hænder vel også, at SAS-personale optager et sæde, man ellers kunne have solgt til en forretningsrejsende”, fortsætter Steven Brooker for at illustrere, hvorfor det er så dyrt.
Som han oplever det, så har både ledelsen og de fleste mellemledere i SAS forstået budskabet, at SAS er en international virksomhed baseret på danske lønninger, men man er nødt til at sammenligne sig med andre virksomheder i Europa, hvis man skal forblive konkurrencedygtig.
Og andre selskaber vil gøre alt, hvad de kan for at gnave sig ind på det skandinaviske marked, hvor SAS i dag sidder på 45%., hvis de kan se, at det er lukrativt selv med en høj omkostningsbase.
”Der vil altid være pres på prisen, og med alt for høje omkostninger, så rammer SAS smertegrænsen før de andre, når billetpriserne falder. Så der er ingen vej udenom, effektiviseringer er fortsat et tema i SAS, trods de store besparelser under Lindegaard,” slutter Steven Brooker.
