easyJet præsenterer askeradar

“Vi kan ikke forudsige, præcist hvornår en ny vulkan vil gå i udbrud og sende en askesky ind i europæisk luftrum, men vi kan med sikkerhed sige, at det vil ske på et tidspunkt”, siger Ian Davies, head of engineering hos easyJet.

 

”Flybranchen er bedre forberedt end sidste år, men vi må ikke stoppe her. easyJet tager sin del af ansvaret ved at arbejde tæt sammen med Dr. Fred Prata og hans team for at fortsætte udviklingen af AVOID-teknologien, og vi efterspørger opbakning fra resten af branchen med løsninger til at håndtere den vulkanske trussel.”

 

Siden sidste år er opnået følgende: easyJets investeringer har støttet udviklingen af en AVOID prototype, som er klar til at blive testet i vulkansk aske. En ansøgning om certificering hos Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) er ved at blive forberedt og en forespørgsel om økonomisk støtte fra Europakommissionen er ved at blive forberedt

 

AVOID-systemet er en vejrradar for aske. Systemet, som er udviklet af Dr. Fred Prata fra Norsk Institut for Luftforskning (NILU), indebærer, at man placerer infrarød-teknologi på et fly for at forsyne både piloter og kontrolcentre med billeder. Billederne vil gøre det muligt for piloterne at se en askesky op til 100 km foran flyet og i højder mellem 5.000 og 50.000 fod. Piloterne vil så kunne justere flyets flyvemønster for at undgå en eventuel askesky.

 

På landjorden vil information fra fly med AVOID-teknologi kunne bruges til et nøjagtigt billede af askeskyen. Det kan åbne større luftrum, som ellers ville være lukket under et vulkanudbrud og sikre mod forstyrrelser i flytrafikken.

 

easyJet mener, at hvis 100 fly (heraf 20 easyJet-fly) i Europa blev udstyret med det nye AVOID-udstyr, ville det give en omfattende dækning af kontinentet og gøre det muligt for flyselskaberne at give myndighederne informationer omkring overvågningen, der ville kunne støtte de nye procedurer, som blev indført, efter Eyjafjallajökull gik i udbrud i 2010.

Skrevet af Flemming Juul