Kommentaren

Nu er det ikke til på få linier at forklare, hvad der ligger i ordet ”ureglementerede flyvninger”. Det skal nok ved nærmere øjesyn vise sig knap så dramatisk, som det kunne lyde, når SAS skønnes i en to-årig periode at have haft 6.-10.000 af dem.

Derimod kan det ikke bortforklares, at transportministerjobbet er en uriaspost, hvis man ønsker et ordentligt politisk eftermæle.

For endnu engang må den nuværende indehaver af det problemfyldte job, den konservative skotøjshandler Flemming Hansen fra Vejle, indkassere en næse for ikke at have fulgt ordentligt op på, at SAS siden 1999 har foretaget ureglementerede flyvninger med maskiner, der reelt ikke har været luftdygtige.

Nu har Flemming Hansen undervejs været en ganske behændig trafikpolitiker, som bl.a. har skruet et investeringsforlig sammen, der også inddrager de radikale. Han fik brudt VKS-partiernes trafikpolitiske monopol, der tidligere blev administreret af den såkaldte jyske mafia – også selv om en af de tidligere ministre Arne Melchior var københavner og fra et helt fjerde parti, CD.



Men hverken ministerens eller SAS ansvar kan og skal bortforklares, når de gælder de uregelmenterede flyvninger.Trafik i luften er ikke til at spøge med, og man udsætter mennesker for livsfare, hvis man ikke lever op til gældende sikkerhedskrav. Mere eller mindre naturligvis. Men vi er i en sektor, hvor selv små fejl og mangler kan få katatstrofale følger.

Hvordan SAS med god samvittighed kunne leve med de daværende tingenes tilstand, fremkalder stadig mange spørgsmål.

Men at ministeriets tilsyn ikke fungerede, og tilsynet derfor var klart utilstrækkeligt, er endnu en belastning for et ministerium, hvor den ene dårlige sag hele tiden efterfølges af den næste.

Og det er ministerens politiske ansvar at sikre, at hans embedsmænd leverer de rette forudsætninger for at disponere eller gribe ind. Ikke mindst i sammenhænge, hvor risikoen for tab af menneskeliv er til stede.

Men Flemming Hansen har ladet tre og fem være lige og selv om forsømmeligheden blev grundlagt allerede da socialdemokraten Jakob Buksti sad på ministertaburetten, er der muligvis undskyldninger, men ingen gode for, at der ikke blev grebet ind i tide.

Hvis Fogh ønsker at forny ministerholdet, inden VK-regeringen skal møde vælgerne, vil det unægtelig overraske, hvis Flemming Hansen – trods sit jævnlige golfmakkerskab med partiformand Bendt Bendtsen – forbliver på posten.

Flemming Hansen undskylder og bruger dermed tidens mest effektive våben: angeren med indbygget håb om tilgivelse. Dermed har han modtaget næsen og dermed slut på den sag.

Flemming Hansen får selvfølgelig lov at sidde en stund endnu, men overleve en ministerrokade: næppe.

Og selv om transportsektoren er en bisværm, og dermed ikke let at styre, er der vel grænser for, hvor mange næser en ansvarlig minister kan udstyres med, før han mister balancen.

Skrevet af