Fredagskommentaren – Maersk Airs ansatte og forbrugerne er taberne i den ny flykonstellation

Af Ejvind Olesen



TAB OG VIND med samme sind. En floskel fra sportens verden, som hverken gælder der eller i erhvervslivet. Og der er ingen tvivl om, at Maersk Air er den store taber i gårsdagens slag.



En udvikling de færreste havde forudset, men med islandske ejere har Sterling flot bugseret et flyselskab, som undervejs har været i store vanskeligheder, i en foreløbig sikker havn. Og mere godt er i vente fra den kant.



Når det så er sagt, havde jeg aldrig troet, at en koncern som A. P. Møller bare ville slippe tøjlerne i et selskab, som netop var ved at skulle bevise, at en ny strategi var bæredygtig.



Et flyselskab som koncernen, efter at har sagt farvel til Bjarne Hansen (på et tvivlsomt grundlag, som jeg aldrig har fundet EU rimeligt har underbygget), derefter har ladet sejle sin egen sø med svag ledelse indtil for halvandet år siden.



Bortset fra, at man har købt sig aflad gennem store årlige bevillinger, for at dække underskuddet ind. Derefter fik en ny ledelse med erfarne luftfartsfolk ved roret en ny chance, som netop i år skulle bevise sin duelighed.



Midtvejs trækkes tæppet nu væk under dem. A. P. Møller koncernen sænker alle parader med den sædvanlige bemærkning om, “at flydrift ikke hører til kerneforretningen”.



Det gjorde den heller ikke i 1970, men blev stiftet fordi man ville bryde SAS monopolet på luftfragt. Det forhindrede SAS koncessionen og de til enhver tid siddende regeringer i de tre skandinaviske lande. I stedet blev det til persontransport og en lang række år med overskud – og rosende brev til Bjarne Hansen fra rederen selv, ved 25-års jubilæet, med bemærkning om “godt klaret”.



Den nye direktion fik forsikring fra hovedkvarteret så sent som ved aflæggelse af sidste års regnskab om, “at Maersk Air også er koncernen om et år” i modsætning til Lindø værftet, der ikke kunne få samme garanti.



I GÅR VAR Maersk Air så i taberens rolle. Måske ikke økonomisk, men i luftfartens verden og hos de ansatte. De går en meget hård tid i møde.



Et udtryk for hvad der kunne vente er, at A. P. Møller-koncernen dog i går lod meddele “at man vil give de ansatte assistance med at finde ny beskæftigelse til de medarbejdere, der ikke fortsætter i det ny selskab.”

Det bliver der også brug for.



Der er ingen tvivl om. at Sterlings ledelse vil skære hårdt ind til benet, og at Maersk Air endog er meget godt besat på mange poster, hvor Sterling har en langt mere stringent besættelse af posterne.

Groft sagt er der på mange felter, alt andet lige, dobbelt så mange ansatte hos Maersk Air end hos Sterling.

Det gælder indland som udland efter hvad Take Off erfarer. Af jordpersonale er der 550 ansatte alene i Maersk Air.



Ganske vist siger Sterling-ledelsen nu, at den bedste mand vil vinde, og alle skal søge deres eget job. Der er bare det ved det, at der ofte vil være tre eller fire ansøgere, plus hvad der kan tænkes at komme udefra.



NU RULLER den islandske ungdom ind og overtager scenen. Og er der kraft og gå- på- mod i tilsyneladende uanede mængder.

Det er lyst meget længe i Island netop nu. Nogle områder endda midnatssol. De sover mindre, end vi gør her på Kontinentet.



Irland er også nærmere det barske Atlanterhav. Og Michael O`Leary kommer fra Irland til Ryanair, mens Arn Örn Hilmarsson kommer til Sterling fra Island. De vil næsten det samme. Om kort tid vil de to selskaber minde endnu mere om hinanden.



Det skulle såmænd ikke undre mig om Sterling også begynder at flyve fra Esbjerg.

Skrevet af