Hvornår begynder flypassagerer at vælge kvalitet?

TIRSDAGSKLUMME: Flyselskaberne i USA kan ikke gøre for, hvis amerikanerne er blevet for store og tunge til stolene om bord. Men de kan gøre for, hvis de bestiller så skrabede indretninger, at sikkerheden kommer i fare. Og så lurer domstolene i baggrunden. Er tiden ikke kommet til, at man begynder at tænke kvalitet i stedet for altid i billetpriser?

Af Ejvind Olesen

At de vil være det bekendt! Flyselskaber over hele verden. Som et resultat af konkurrencen. Ganske vist får vi flere nye fly, men ringere komfort og dårligere service. Ind med flere stole, så kan vi bedre tåle fortsat at lancere en lavere billetpris.

Nu er der – som man kunne læse her på standby.dk i går – en amerikansk domstol, der er begyndt at blande sig i spørgsmålet om pitchen (sædeafstanden) på flytyperne. Kan det nogensinde blive et spørgsmål for domstolene? Vel kun, hvis det går ud over sikkerheden. Det forekommer flovt både for flyfabrikker og flyselskaber.

Så får de travlt. De skal naturligvis også en tur til bilfabrikkerne for at se, hvor meget plads der skal være for at have tre passagerer på bagsædet. Hvis ikke det opfyldes, bliver det politiet, der laver spotcheck, som det sker i dag i Danmark, når de efterkontrollerer om børn på vej til skole er fastspændt på bagsædet.

Den bedste bemærkning i gårsdagens historie er den om, at ’flysæderne bliver mindre, mens amerikanerne bliver større’. Det burde være omvendt.

Skal domstolene også til at se på stolene i de gamle teatre på Broadway, som synes klistret op ad væggen. Udsynet er mangefold bedre end i de fleste danske teatre, men stolene og pladsen bør der ikke tales højt om for en billet og ophold i to en halv time til ca. 1.000 kr.

Vil amerikanske domstole (sammen med luftfartsmyndighederne) også til at bestemme, hvordan Airbus-flyene fra Europa ser ud? Og skal deres indretning vurderes, inden de får lov til at lande i en verden med Open Sky? For slet ikke at tale om de russisk fabrikerede passagerfly, som ofte i forvejen er i søgelyset ved enhver landing udenlands.

Der er kun en eneste saglig grund til, at lovgiverne kan blande sig i, hvordan en flyfabrikant og et flyselskab udstyrer en bestemt flytype, og det er med hensyn til sikkerhed.

Hvor og hvor mange kørestole, hvordan med stole ved nødudgange, hvordan med mindreårige børn?. Hvordan med forsvarlige stole, og skal det være tilladt kun at sælge en enkelt plads til en passager på 250 kilo? Er der nok personale og udstyr ombord til en evakuering?

Lad os få selvrespekten tilbage. Snart må vi være der, hvor et flyselskab og dets ledelse vil være sig selv bekendt, når de køber og indretter fly.

Når jeg tænker tilbage på de mange flytyper, jeg har været på indvielsesture med, er der specielt tre, jeg erindrer.

Den første med overgang til jet, Caravellen.  Den anden en Boeing 747 – tænk sig at flyve i to etager! Den tredje verdenspremieren med Concorden fra Paris ud over Azorerne.

Vidt forskellige flytyper, men for alle flyselskaber et forsøg på at gøre turen til så god en oplevelse som muligt.

Siden kom sparerunderne. Ikke mindst først i halvfjerdserne under brændstofkriser og prisstigninger. Mens vi fortsat havde monopolerne. Der blev ikke slækket på kvalitet, men heller ikke på priser, men blot fløjet mindre.

Mange af dem, der forsøgte at bryde ud, krakkede.

Er tiden ikke inde til, at nogle selskaber tør gå i spidsen med komfort, service og begrebet ’hygge’ på en flyrejse? Mod at sælge kvalitet til højere priser. Købere til den slags lever vel stadig.

Ellers vend engang blikket ned på landjorden, hvor kvalitetshoteller ved de typiske chartermål vinder frem. Til højere priser, men det er dem, folk helst vil have.

Kunne den tendens mon ikke også brede sig lidt i luftfarten? Kunne det ikke tænkes, at vi som forbrugere gerne ville belønne initiativet, som vi allerede er i gang med på landjorden?