Fredagsklummen – De sorte træller igen for de hvide

Af Ejvind Olesen



VI VAR EN lille gruppe svenske og danske journalister, som var inviteret ned til åbningen af det første større hotel i Gambia midt i halvfjerdserne. Et hotel, som i øvrigt den gang fik danske gæster fra det A.P. Møller-ejede rejsebureau Unisol.



Det var helt åbenlyst, at her var tale om et U- landsprojekt for svenske penge, som man kunne have en forskellig indstilling til. Udenom komplekset med swimmingpools og bungalows var den så omtalte indhegning. Af hensyn til dyrene – dem er der nu ikke så mange af i Kunta Kintes hjemland – men også af hensyn til lokalbefolkningen. Det var der ingen grund til at skjule.



Fattigdommen kunne være overvældende uden for hegnet, men alligevel var den en glad og tilsyneladende tilfreds befolkning med mange herlige unger, vi mødte – for den tilhørende strand var naturligvis tilgængelig for alle.



DET BLEV hurtigt et populært feriemål for danskere. Allerede nogle få uger senere, da holdt ferie med nogle venner, var vi sammen med navne som Knud Lundberg, fhv. fodboldtræner Kurt Nielsen, kapelmester Henrik Krogsgaard og mange flere.



Ingen tvivl om, at der var sat noget i gang og skabt em masse job til en befolkning, som ellers var henvist til at leve af, hvad briterne ville give for deres jordnødder. Modsat kunne anføres, hvad det også blev i svensk presse, at det var en investering, som primært ville komme svenske investorer til gavn. De kunne sikkert nok have fundet mere givtige investeringsområder.



En svensk free lance journalist fra Expressen og jeg fik taget det samme pressefoto. Af en indfødt tjener, der serverede en drink for en lyshåret pige ved poolen. Der var også en del svenske og tyske tjenere samt kokke ansat. Jeg skrev i min avis, “at her var skabt nye arbejdspladser og muligheder for de unge. Oven i købet en international uddannelse.”



I Expressen kunne man til det samme foto læse følgende overskrift: “De sorte træller igen for de hvide.”



To forskellige udlægninger af den samme situation, og begge dele kan, og kunne, være rigtigt. Blot et spørgsmål om, hvordan man vælger at opfatte situationen.



NU ER DET så nogen i fagforeningen 3 F, plus den socialdemokratiets udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofod, der får skrupler og moralske opstød over, at SAS Radisson- kæden har fået knap to millioner kroner i udlandsbistand fra Danida, til uddannelse af lokalt ansatte til det ny hotel, ved den egyptiske rødehavskyst fra det. De skal uddannes til at møde gæsterne på det forventede niveau.



“Det er ikke et udviklingspolitisk aspekt i støtten, det vidner bare om, at der er mange penge, der åbenbart ikke bliver brugt efter hensigten. Penge, der kunne være brugt andre steder til bekæmpelse af fattigdommen,” siger Jeppe Kofod.



Hvad i alverden er der galt i det projekt? Er det ikke netop godt, at man anvender penge til at uddanne lokalbefolkningen i et ulandsområde til en international uddannelse, som de kan bruge rundt om i verden ? Ikke mange uddannelser er så velegnet til at bruge hjemme eller ude som i netop hotel- og restaurantbranchen.



Argumentet om, at Radisson SAS ville have uddannet folk alligevel, er sikkert rigtigt, men til stuepiger, rengøring og opvask! Resten af hoteller ville i givet fald få arbejdskraft fra Europa og USA, og var det ikke netop det man ville undgå. Er det ikke netop ulandshjælp på moderne niveau, tilpasset ungdom fra den tredje verden?



DER KAN sikkert med god grund stilles spørgsmålstegn ved, hvad Danida bruger den danske ulandsbistand til. Men, her er et tilfælde, hvor de både er tænkt moderne og kreativt.



Det skulle både 3-F og Jeppe Kofod være glade for. Og de er sikkert hjertelig velkommen til selv at se, hvordan det virker, når hotellet i december slår dørene op.



Hvad mener du ? Giv dit svar i ugens quick poll.

Skrevet af