Dagens kommentar

Ganske vist er CPH blevet privatiseret, men staten beholdt ca. 40 procent af aktierne og derfor ikke nogen ringe indflydelse og medansvar for driften.

Står det til finansminister Thor Pedersen(V) skal der ikke ændres på det forhold. Med den for en liberal lidt overraskende begrundelse, at det er nødvendigt, at statsmagten har lidt hånd i hanke med, hvad der foregår.

”Man kan jo ikke lige anlægge en ny lufthavn ved siden af”, som han formulerer det i dagens Berlingske Tidende.

Altså mener finansministeren frit fortolket: det er bedst at staten svinger taktstokken. De private tænker på deres egen indtjening uden hensyn til kunder, de ansatte og almenvellet! Mildt sagt ikke et synspunkt præget af liberalt arvegods!



Thor P. er cand. polit. og har hermed leveret et glimrende bevis på, at han har fulgt med i timerne i marxistisk økonomisk tænkning.

Her er det netop staten, der skal drive erhvervslivet og eje produktionsmidlerne for at sikre arbejderne mod udnyttelse og underkastelse.

Men hvorfor vil regeringen så sætte DSB til salg og nogle regeringspolitikere taler endda om at privatisere motorvejsnettet.

Og fra vor egen verden har ledende VK-trafikpolitikere givet udtryk for, at den danske andel af SAS skal sælges, når den svenske regering opfylder sit valgløfte om at sælge den svenske stats aktiver i det skandinaviske luftfartselskab.

Men ganske som ”man” ikke kan anlægge en lufthavn ”ved siden af”, vil man heller ikke kunne skabe et nyt DSB eller et nyt luftfartselskab eller nye motorveje.



Eller hvad med TDC og TV2.



Argumentet gælder i virkeligheden ethvert tilløb til privatisering og statslig afvikling og kontrol med dele af erhvervslivet.



Det kan derfor undre, at en liberal finansminister bringer det i marken. Eller det kan det måske netop ikke, som regeringens strategier har udviklet sig de seneste år.

Udover at statslige ejerskaber giver folketingsmedlemmer med behov for lidt mediebevågenhed gode muligheder for et kort øjebliks berømmelse ved at stille spørgsmål, kræve undersøgelser, rejse forespørgsler og samle underskrifter ind.



Netop den politiske indblanding gør det tit vanskeligt for virksomhedernes ledelse at manøvrere forretningsmæssigt, fordi de også skal tage hensyn til medejeren, staten, og den siddende regerings politiske interesser. Det skader i sidste ende kunderne og står i vejen for partnerskaber.

Derfor kan Thor Pedersen have alle tænkelige grunde til at mene, hvad han gør, om statens medejerskab af CPH.

Men både ud fra finansministerens egen politiske holdning og den virkelighed, som ligger hinsides Christiansborg, er synspunktet problematisk.

Skrevet af